Ved dødsfald

Oprettet: Tirsdag, 19. februar 2013

-

 

Handleplan ved dødsfald

Ved et dødsfald skal du foretage dig følgende

  1. Kontakt alarmcentralen på 112. Når hospitalet har behandlet sagen og konstateret dødfaldet, skal du fortsætte til næste punkt.
  2. Tag kontakt til en bedemand. Bedemanden vil sørge for hele begravelsen. Hvis den afdøde er medlem af DIBS (støtteforeningen) skal du oplyse bedemanden om dette. Hvis vedkommende er medlem, betaler DIBS alle begravelsesomkostningerne.
  3. Hvis begravelsesbønnen, Salat-ul Janazah, skal bedes i en moske, skal du tage kontakt til moskeen og desuden koordinere dette med bedemanden.
Bedemandens og dine opgaver

Husk at din vigtigste kontakt er bedemanden der tager sig af alt det praktiske i forbindelse med et dødsfald. Dette indebærer bl.a.:

  • Kontakt til hospitalet i forbindelse med afhentning af den afdøde
  • Godkendelse og aflevering af dokumenter til hospital, gravplads og kommune
  • Fremskaffelse af kiste og ligklæder
  • Bestilling af gravplads
  • Transport af kisten til moskeen
  • Transport af kisten fra moskeen til gravpladsen
  • Økonomi i forhold til bedemand, kommune og gravplads

Derimod står du selv (i samarbejde med bedemanden) for:

  • afvaskning af den afdøde
  • aftale med moskeen om begravelsesbøn, Salat-ul Janazah

Gravpladsen er således ikke praktisk involveret i forbindelse med et dødsfald.

Tidspunkt for begravelse

Selve begravelsen skal ifølge islamisk lære foregå i dagtimerne. Desuden skal den afdøde begraves hurtigst muligt efter at vedkommende er konstateret død. Man bør tage kontakt til bedemanden så snart hospitalet har udfærdiget dødsattesten.

Ifølge islamisk tro er det ikke tilladt at opholde sig på en gravplads eller begrave efter mørkets frembrud. Ved dødsfald efter mørkets frembrud venter man til næste morgen.

Hvis ingen pårørende

Hvis personen er muslim og ikke har nogen pårørende, eller hvis en muslim afgår ved døden på en institution (plejehjem, hospital, flygtningecenter etc.) uden at personalet kender til pårørende, kan man kontakte DIBS (se kontaktoplysninger her). 

Bedemænd

Du kan kontakte den bedemand du ønsker. Her er en liste over nogle bedemænd der har kendskab til de muslimske ritualer og erfaring med muslimske begravelser.

Begravelsesservice - 24 timers vagt
Kasem Said Ahmad
+45 - 7070 2850
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ubaidur Rehman

Begravelse Danmark

 

Info 1

Adresse - Kontor

Dortheavej 43, 1th.
2400 København NV
Telefon: 38 33 02 02
For personlig henvendelse:
Mandag og onsdag 10-12
Tirsdag og fredag 16-19

Info 2

Adresse - Gravpladsen

Muslimsk Begravelsesplads - Find vej og besøgstid
Brøndbyøstervej 180,
2605 Brøndby
På gravpladsen 12.30 - 16.30, på +45-4242 5144

Info 3

Særlige forhold fra 2013 - 2018

Vi gør opmærksom på, at Bane Danmark anlægger en ny togstrækning mellem København - Ringsted ved motorvejen som støder op til gravpladsen. Dette byggearbejde vil påvirke kørselsforholdene ved gravpladsen fra 2013 - 2018. Det betyder også, at der kan være støj og andre gener for dig som besøgende. Vi anmoder til at udvise særlig hensyn og tålmodighed i denne periode. Kontakt os gerne for mere information. Find vej og besøgstid